FÅR JEG SEX I DE HER SKO?
Ved foredragsholder Emilia van Hauen, sociolog & Tini Owild, trendrådgiver & Stylist
Vil du:
• Øge din livskvalitet som kvinde – og blive mere fri og glad
• Finde din egen modetype: DivaDarling, Fashionista, VogueBitch eller WOW?!
• Opdage din stilkerne
• Blive udfordret på tidens fordomme om kvinder og mode
• Lære hvordan du kan undgå fejlindkøb og spare en masse penge på dit tøjbudget
• Opdage hvor stor din erotiske kapital er – og dyrke den positivt
• Underholdes med modens historie og dens ikoner – også de grimme
• Deltage i konkurrencen om at vinde sko fra A Pair & Kassandra, lækre tørklæder fra Kudibal, En flot kjole fra E-Couture og bøger fra Tini Owild.
• Og ikke mindst finde ud af, hvilke sko der giver mest sex, mens du nyder et glas champagne og lidt frisk frugt
Så er dette arrangement noget for dig.
Får jeg sex i de her sko
Du har måske allerede opdaget, hvad en stilethæl kan gøre for din personlighed. Og din livskvalitet. Hvis ikke, så er det nu, du skal gøre det! Uanset hvem du er, og hvordan du ser ud. Skønhed handler nemlig hverken om ungdom eller kilo, men om indre udstråling. Og livsglæde!
I forbindelse med Copenhagen Fashion festival kan man opleve mode fra en ny og befriende vinkel. Vi kvinder har til alle tider brugt skønhed og mode til at udtrykke os selv - og som adgang til ægteskab og social status. Men i dag er der kommet nye sko på suppen. Vi kan selv skaffe os penge, frihed og magt, og hvad skal vi så bruge vores skønhed til? Til at fejre os selv, dyrke vores kvindelighed – og få mere sex!
Når du frigør din seksualitet og leger med den, vil du også opleve at du kommer bedre i kontakt med din egen skaberkraft og kreativitet – og det er der stor efterspørgsel efter!
Oplev et underholdende og opløftende foredrag med Emilia van Hauen, om hvorfor vi kvinder er forbundet til skønhed og mode. Og få tips til hvordan og hvorfor det gør os gladere, friere, mere sexede og mere magtfulde … på den fede måde.
Foredraget er for dig, der kan lide at være kvinde, og som vil inspireres til at gøre det til en fest. Det er også for dig, der vil underholdes om kvindernes historie – set igennem mode- og skønhedsbrillerne. Og så er det for dig, der gerne vil provokeres, elsker mode og at se på lækre billeder.
Foredraget byder på mange historier og eksempler, flere øvelser og et redskab til at finde din egen stil, så du vil blive inddraget aktivt undervejs.
Find din stilkerne - med Tini Owild
Efter Emilias foredrag kan du møde stylisten Tini Owild, hvis mission er at pakke kvinders lækkerhedspotentiale ud, at få dem til at skinne og funkle i deres sande lys. "Jeg tror på, at alle kvinder har en iboende lækkerhedsessens, som blot venter på at blive set, ikke mindst af dem selv".
Står du hver morgen og kigger fortvivlet ind i dit ellers propfyldte klædeskab, men har ikke en klud at tage på?
Tini vil kort introducere dig til værktøjet ”De 6 stilkerner” som hun har udviklet for at gøre det mere enkelt at navigere i modejunglen, være med på trenden og samtidig være den du er, uden hverken at ligne en teenager eller en overstylet husmor.
TAG TESTEN INDEN DU KOMMER OG FIND DIN KERNE
Du får efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål til Tini og hendes Stylecoaches til hvordan du bruger værktøjet, så du kan få din personlighed endnu mere frem og få følelsen af lækkerhed indefra og ud – og måske ”få mere sex i de rigtige sko”.
Du kan bruge stilkernetesten som et hjælpemiddel til at føle dig mere sikker på dig selv og din stil og derved købe mere målrettet ind og undgå dyre fejlkøb. Når du finder din stilkerne, bliver det nemmere at finde tøj, du vil føle dig godt tilpas i, samt at lege og åbne op for flere stylingmuligheder med det, du allerede har i din garderobe.
Tag testen klik her
Flotte præmier & sponsorgaver
På dagen trækkes lod blandt alle deltagere om to bøger af Tini Owild, flotte par sko, gavekort til en kjole og tørklæder:
Tini Owild udlodder to "Fra OK til lækker" bøger - værdi 250,- pr. stk.
KUDIBAL.DK sponsorerer lækre camouflage uldtørklæder til en værdi af 999,- pr. stk.
APair.dk sponsorerer et par smukke stiletter fra eget mærke. De er lavet af Italiens kalveskind, med swarowski sten foran. Værdi: 2299,-
Kassandra sko i Grønnegade sponsorerer et par frække glitter fabric/læder stiletter i sølv fra Pedro Garcia. Værdi: 1800,-
Ecouture.dk giver et gavekort på en kjole efter eget valg fra shoppen (ikke high-end kjoler) til vinderen.
Værdi 1299,-
"Carmen Kjolen" er Ecoutures feminine klassiker. Den går til lige under knæet.
Kjolen er håndprintet og er udført i 100% økologisk bomuldssatin [GOTS certificeret] og har påsyet silkeskørt og silkesnører i ryggen.
Forplejning
Der vil blive serveret frugt og champagne ved ankomsten og hvidvin i pausen
Emilia van Hauen
Emilia er cand.scient.soc, HD(A), IAA og har to specialer: Moderne livsformer og moderne kvindelighed – begge set i lyset af den aktuelle tidsånd. Hun er en af Danmarks bedste foredragsholdere og mest citerede sociologer, og udgav i 2009 sin fjerde bog, bestselleren Farvel egofest. Og goddag til formål og fællesskaber. Inde på hendes hjemmeside www.emiliavanhauen.dk kan du læse flere artikler om mode og skønhed, og du kan også teste hvilken livsform du er.
Tini Owild
· En af Danmarks mest kendte stylister og desuden uddannet mastercoach med mange års erfaring i personlig styling og rådgivning til erhvervsledere, folketingsmedlemmer, skuespillere, sangere og private.
· Forfatter til bestseller-bøgerne “Stylecoaching – 6 trin til din personlige stil” og ’Fra ok til lækker’.
· Seneste skud på stammen er et sprit nyt on-line stilkursus E-Stylebootcamp, som du kan tage hjemme i din stue og gå fra OK til Lækker. www.stilnavigator.dk
· I 2008 grundlagde Tini Stylewise Academy, hvor hun – som den eneste i Danmark – blander coaching med styling i en unik uddannelse. Hvert år uddanner hun to hold stylecoaches på sit eget akademi.
· Tini Owild tilbyder ikke længere personlige styling, men lever i dag af at uddanne stylecoaches, undervise, holde foredrag og workshops – og skrive bøger.
LÆG I INDKØBSKURV