Vær i dig selv - i forhold til andre - Nyheder - Speakers Club Nyheder - Vær i dig selv - i forhold til andre - Speakers Club
 

Vær i dig selv - i forhold til andre

Den konstante forandring Vi har svært ved at fatte, hvor forbundne vi er med andre mennesker, og hvor levende og foranderlig vores krop egentlig er. Men forandringen er ikke kun fysisk. Det er ikke kun håret, der vokser ud, og hudcellerne, der fornyer sig. Også bevidstheden og sindet ændrer sig hele tiden. Da vi var teenagere, var det måske fest og dans, der tiltrak os. Senere forandrede vores værdier sig, så det måske for den voksne føles mere givende at bruge tiden i meningsfuld samtale med gode venner eller alene med en god bog.

Med dette vil jeg gerne spore dig ind på, at alt i vores liv er i konstant forandring, og at et godt liv er karakteriseret ved positiv vækst og udvikling. Når vi slider os selv, bliver vi syge, stressede og udbrændte. Her er tale om forandring i en negativ form.

Den positive forandring er den, som gør os gladere, raskere og sundere. Det er den, der sætter os i bedre kontakt med os selv og vore værdier. Al udvikling har mere eller mindre bundne skridt, hvor det ene trin bygger på det forrige. Det gælder også det, som jeg kalder den indre rejse.

Den indre rejse er en voksende indsigt i, at vi er forbundne med andre mennesker og i konstant udveksling med vores omgivelser og altså ikke bare afgrænsede individer med veldefinerede personligheder og liv.

I indisk spirituel tradition beskriver man denne udvikling som, at nærværet eller kontakten med sjælen vokser. Vi fødes med en naturlig om end ubevidst kontakt med sjælen, men langt de fleste af os mister den undervejs gennem opdragelsen. Det sker, mens vi bliver mere og mere optaget af sindets aktiviteter og af alt det, som afgrænser og definerer os og skaber trygge, men låste billeder af os selv.

Kontakten med sjælen

1. Ubevidst kontakt til sjælen
Når vi fødes, er vi ofte i kontakt med sjælen, og det fortsætter vi med at være gennem dele af barndommen. Kontakten er ubevidst og giver barnet en evne til at smelte sammen med omgivelserne, som det blandt andet udfolder i leg. Barnet går ud og ind af kontakten med sin frie bevidsthed.

2. Udvikling af sindet
Gennem opvækst og opdragelse udvikler vi sindet. Vi tilegner os en masse viden og lærer at følge sociale spilleregler, hvilket naturligvis er positivt og nødvendigt. Børn har brug for at lære at sætte sig selv til side og for at vide, hvad der er rigtigt og forkert.

Omvendt lærer vi intet om at holde kontakt til sjælen eller nærværet, og langsomt opstår der det, vi kan kalde en identifikation med sindet. Vi får et indre selvbillede. Et mentalt id-kort. Det vil sige, at sindet til sidst fylder hele vores indre billede af os selv og så at sige skygger for kontakten til vores sjæl.

Vi ser nu i højere grad os selv udefra i stedet for at opleve os selv indefra. Vi definerer os selv og vurderer os som stærke eller svage, kloge eller dumme, modige eller generte alt efter, hvilken respons vi får fra omgivelserne.

Vores bevidsthed om os selv får en form, som låser os fast og gør os mindre frie. Sjælen tager farve af omgivelserne og af de billeder af os selv, vi møder. Vi tror nu, at vore tanker og forestillinger om os selv og de andre er den eneste form for bevidsthed.

3. Bevidst sjælelig kontakt
Når vi kontakter sjælen igen, sker det på en bevidst måde. Hvor barnets kontakt er ubevidst, mærker vi som voksne tyde- ligt den store forandring, som en genoptaget kontakt med sjælen fører med sig. Denne opvågning kan ske gennem meditation. Sommetider sker den helt af sig selv.

Jo mere vi får kontakt med det sjælelige nærvær i os selv, jo lettere får vi ved at agere naturligt ud fra en indre sandhed. Men til forskel fra små børn, kender vi som voksne til sociale konventioner. Vi har nu to former for vågen bevidsthed, som vi kan gå ud og ind ad. Sindet og sjælen.

Vi ønsker altså ikke gennem meditation at blive som børn igen. Vi ønsker at kunne kontakte den frie og naturlige bevidsthed, som får os til at mærke vores egen essens og gør os i stand til at være fuldt til stede i os selv og i forhold til andre.

Med kærlig hilsen
Henning Daverne

Artiklen er udlånt af Levlykkeligt.dk